Sonatine

Sonatine blev desværre meget syg og vi var derfor nødt til at få hende aflivet
Det var meget svært for os, men det var det bedste vi kunne gøre for hende...
Hun vil blive savnet meget, men gemt godt i vore hjerter!   

Hvordan vi fik Sonatine

Hun er min første birma, men Brian er opvokset med racen. Så da vi snakakede om at få kat, sagde Brian at det skulle være en Hellig Birma. Han viste mig et billede, af hans gamle kat og så var jeg hurtig enig med ham i, at sådan en skulle det være.
Vi tog på vores første katteudstilling for at se nærmere på kattene og for at jeg kunne se dem i virkeligheden, for det er jo noget andet end at se på et billede.
Vi snakkede med nogle af dem der udstillede og jeg fik lov til at nusse en af deres katte. Sikke en dejlig kat.
Jeg var fuldstændig solgt!
 
Vi ledte derefter en, som svigermor havde købt katte af dengang, Nanna, og fandt hende. Vi fik snakket og vi fik lov til at holde hendes 2 fine katte. Hun fortalte om en lille ny killing, der kun lige var blevet sat til salg, så hende gik vi hjem og kiggede på, på birmasiden. 
Dér var et billed af den skønneste lille blåtortietabby mis, den maskefarve Brian rigtig gerne ville have. Vi gik i mange dage og kiggede på opdrætternes hjemmesiden og snakkede om, om vi skulle kontakte dem eller om vi skulle vente til den maskefarve kom igen. 
Men en aften, hjemme hos Brians forældre, blev svigermor træt af at høre på vores snak, så hun gik ind og ringede til opdrætteren. Hun aftalte med Lissi at jeg og hende skulle maile sammen og finde en dag, hvor vi kunne komme ud og hilse på.
Fredagen efter kom Brian og hentede mig fra arbejde og så gik turen til Ringsted for at kigge på kat. 

Sonatine og hendes søster lå og sov da vi kom, men da Lissi tog dem ned og det gik op for dem at de skulle lege vågnede de meget hurtigt. Vi satte os ned på gulvet til dem og legede, mens vi fik snakket. Der gik ikke 10min, så lå Sonatine på Brians skød og der lå hun længe før hun legede videre. Vi satte og op til spisebordet for at snakke videre. Sonatine blev taget over for at hilse lidt mere på. Hun lå hos mig meget kort, da hun besluttede sig for at ligge sig ned på Brians skød igen og faldt derefter i søvn. Og der lå hun stort set til vi skulle hjem. Vi fik en god snak med Lissi og vi havde begge en rigtig god følelse, da vi kørte hjem.
Vi snakkede ikke om andet end Sonatine og om hvor dejlig hun var. Nu kunne vi kun vente på at Lissi ville ringe og fortælle om hun ville sælge os Sonatine eller om hun ville finde en andenejer til hende. Dagen efter, om lørdagen, ringede Lissi og fortalte at Sonatine var vores! Vi blev så glade 

14 dage senere kørte vi igen til Lissi for at hilse på en sidste gang inden vi skulle have Sonatine hjem. Denne gang lå hun i mine arme en halv times tid, så var vi nødt til at køre hjem igen. Vi have også været der i næsten 4 timer! Vildt at tiden gik så hurtigt, men vi sad bare og snakkede og legede med alle kattene.

Dagen kom, hvor vi skulle have Sonatine hjem, men pludselig lå der en sms om at Sonatines søster muligvis var syg så vi blev nødt til at udskyde afleveringen, for at være sikker på at vores kat ikke også var ved at blive syg.  
Hvor var vi skuffede, men hellere at få em rask kat hjem, end at hun var syg. Dagen efter ringede Lissi ved en 14 tiden, for at høre om vi ville have Sonatine hjem om aftenen eller om vi ville vente til om søndagen. Vi ville gerne have hende hjem nu, så 2 timer senere kom Lissi med hende. Vi blev så glade for at Sonatine ikke var blevet syg og at vi kunne få hende hjem.
Lissi var der i 1½ time, så havde Sonatine været rundt i lejligheden og snuset og hun lå nu og sov hos Brian.  

Det var dejligt at få hende hjem og vi er så glade for den lille vattot der troligt følger med i alt hvad vi laver og som elsker at ligge hos eller i nærheden af os. Selvfølgelig kan hun godt være rigitg fræk, det er killinger jo nu engang, men vi elsker hende og vil ikke af med hende!!


Nu har hun virkelig vænnet sig til at være her og har indtaget vores hjem.
De første 3 ugers tid, havde hun det med at vække os et par gange om natten, ved at sidde i vindueskarmen og miave, sidde bag gardinet (som er forbudt, da vil ikke må have kat og ikke vil have hende opdaget), eller ved at "hoppe" på os.
 Hun ligger sig til at sove ved siden af Brian, men ender altid med at flytte over til mig for at ligge i arm. Nu har hun vist fundet ud af, at det er mere hyggeligt at sove om natten end at vække os. Og enten ligger hun i mine arme ellers finder vi hende i sofaen.

Hun vil rigtig gerne sove tæt på os, og helst gerne ligge op ad os, hvis hun kan komme til det og det kan hun selvfølgelig, for det er jo nu lidt hyggeligt når hun gør det, så man flytter sig gerne så hun kan være der.  
Hvis jeg sidder i sofaen kommer hun og ligger sig på det samme sted hver dag og gerne så tæt på mig som muligt. Ellers ligger hun inde på bordet i kontoret hos Brian, lige ved side af, eller bag ved hans computer skærm, eller på hans skød. Hun har det bedst når hun er i samme rum som en af os.

Så har hun det med at vaske os - specielt Brian, da hans hår har lige den rette længde. Ellers finder hun vores øjenbryn, næse, kinder og læber. Ellers er Brians skæg også til at få fat i selvom det ikke er så langt. Hun har også prøvet at vaske mit hår, men man kan se på hende at, det er lidt svært, da det jo er lidt langt, så det opgiver hun hurtigt og går videre til noget andet i mit ansigt eller går hen til Brian.  

Hun har det også med at drukne sine bolde og piberensere i hendes vandskål, for hun skal jo være helt sikker på at hun nu også har fået dræbt dem - det lille tossede kræ
Ellers vil hun også rigtig gerne lege med sine ting oppe i sofaen eller inde i sengen når vi er gået i seng. Hvilket ikke altid er så hyggeligt, for hendes små skarpe klør har det med at finde vej til mine lår eller min ryg - Brian går altid fri i den leg....

Når Brian er gået på arbejde, plejer Sonatine at kunne blive fundet liggende sovende inde på Brians kontorstol, men nogle gange vil hun gerne blive hos mig og få sovet lidt mere.

Hun er en rigtig kælepotte og en dejlig lille kat, men hun er også en bestemt ung dame, der ser sit snit til at lave al det hun ikke må, lige så snart vi vender ryggen til.
Det er altid dejligt at ligge tæt på en af os når hun sover..
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE