Hvordan vi fik Kandy

Vi startede jagten, på at finde en bror eller søster til Sonatine, der også kunne gå på udstilling, hjemme hos Nanna og Flemming Mikkelsen, hvor vi kiggede på en fin chokolade dreng. Han var sød, men gik ikke lige i hjertet. 
Vi havde snakket om at det kunne være sjovt at få en dreng, da de siges at være mere kælne, hvor hunkatte godt kan være lidt mere reserveret.
Så aftalte vi med Charlotte (Charkis) at vi kom derhjem og kiggede, da hun havde 15 - ja 15! - killinger... Så der måtte vi da kunne finde en  Der var mange søde og fine små missere, men jeg faldt for en lille brun han, som vi fik lov at give navnet Maximus. Ham skulle vi have med hjem. Vi kom et par gange og kiggede, så vi kunne følge med i hans opvækst. 
Han var så sød og han ville passe godt sammen med Sonatine. Jeg blev meget glad for ham og glædede mig til at kunne få ham hjem.
Men... Han gik desværre hen og blev syg, den lille stakkel.  Det var vi jo meget kede af, for nu havde vi glædet os til at få ham hjem.

Så jagten måtte fortsætte lidt endnu.
Vi kiggede både på Birmaklubben og Birmavenners killingelister, for at se om der var noget, der kunne have interesse.

Nanna havde imellemtiden fået flere killinger som vi tog hjem og kiggede på. Der var der en lille chokolade pige, Gaia, som var noget så fin. Men jeg ville ikke beslutte mig endnu, for vi skulle også hjem til Charlotte igen, der sagde at hun havde en anden chokolade pige, hun syntes vi skulle kigge på.
Vi tog hjem til Charlotte og kiggede på lille Kandy og hende faldt jeg for.
Hun var så sød og fin, at hende måtte jeg have med hjem. Og det fik vi med det samme.
Vi havde heldigvis været lidt på forkant, så vi havde taget transportkessen med
Kandy er købt til avl, så vi glæder os til at få lavet killiger på hende, når hun er gammel nok.

Det var dejligt endelig at have fundet en lillesøster til Sonatine, så hun ikke skal være alene mere. Der er kun 4 måneder mellem dem så, så lille er Kandy jo ikke i forhold til Sonatine
Kandy skal nok bringe mere liv i vores lejlighed og mere glæde til os alle 3.

Kandy har været her i 3 dage og hun opfører sig som om hun ejer det hele

Hun havde været her i 10min, da hun finder et stykke legetøj og går igang med at slæbe det med rundt og lege, alt imens hun undersøgte lejligheden.
Sonatine ville slet ikke vide af Kandy. Hun hvæste, knurrede og løb ind og gemte sig under sengen. Tossede kat
Vi kunne godt få lokket hende ud og hun lagde sig på sengen og hun blev nusset,for at fortælle hende at det er ok at Kandy er her. Men lige så snart Kandy kom, hvæste Sonatine og løb under sengen.
Men det generede ikke Kandy, hun spankulerede bare videre.
Sonatine blev under sengen resten af aftenen og da vi gik i seng lå Kandy hos os, men Sonatine ville nærme sig, så hun lagde sig i vindueskarmen, så hun kunne holde øje med den lille nye.

Dagen efter (fredag) var lidt bedre. Sonatine var nu meget interesseret i hvad Kandy var for en størrelse, men hun var stadig en tøsetøs, der ikke kunne finde ud af hvordan hun skulle gribe det an. Så Hvor Kandy gik, fulgte Sonatine efter og sådan var det hele dagen. Kandy kunne komme lidt tættere på uden at blive hvæset elle knurret af.
I dag har Sonatine kun hvæset og knurret meget lidt. Lidt i morges og så da de fik godbidder. At dele sine godbider, skal hun lige vænne sig til.
Men de har da rendt rundt og jagtet hinanden og de har leget sammen
Det var så dejligt og sjovt at se på, så nu kan det kun gå fremad......